Om at være en elendig blogger i sommertiden…

Det er ikke fordi, jeg ikke elsker at blogge, for det gør jeg virkelig. Men lige nu, når jeg arbejder 25 timer om ugen, har jeg altså bare mere lyst til at ses med mine venner og nyde vejret, når jeg så har fri. Jeg har jo blogget, men nu har jeg altså besluttet mig for at holde en kort pause på et par uger, for det der med at skrive et enkelt indlæg hver anden eller tredje dag, det holder sgu ikke! Og så får jeg heller ikke kommenteret rundt på jeres blogs, som er den måde, jeg får størstedelen af mine hits på. Så derfor: to ugers pause. Og jeg glæder mig til at vende tilbage og gøre mig umage omkring hvert eneste indlæg. Hav det godt så længe!

Tumblr

one cup of fashion

Jeg har vist aldrig fået fortalt jer, at jeg har en Tumblr? Anyways, det har jeg altså, og her poster jeg jævnligt både instagram-billeder, mine egne billeder – ofte dem, som også kommer på bloggen, og så selvfølgelig masser af reblogs af ting, der inspirerer mig, primært modefotografier og citater. Den hedder one cup of fashion (alt andet var taget, I ved…), og I finder den ved at trykke på linket over billedet.


Much like Chanel

Jeg fik købt otte neglelakker i alt i Italien. Disse to synes jeg minder meget om Péridot og Intermezzo (denne har dog lidt grovere glimmer i) fra Chanel, men er langt fra dét prisleje med priser på henholdsvis 7 og 2,50 euro. Det er da lige til at overkomme, ikke? Den første er fra Deborah Milano og i farven 72, perlemorslakken er fra Astra og i farven 64. Ville ønske, mærkerne blev forhandlet i Danmark! Synes de er så fine. Kan I lide dem?