Dagens loppehøst

Var en hurtig tur på Hørsholm Loppemarked i dag. Fandt ikke noget tøj, men til gengæld fik jeg disse fine OPI lakker. “Pepes Purple Passion” og “Sparrow Me the Drama” hedder de. Har længe gerne villet have en hel lyserød lak, så den her er jo perfekt. Den anden synes jeg bare er så smuk og rigtig god her til efteråret!

UNDSKYLD for den dårlige opdatering i weekenden! Har simpelthen ikke kunnet finde tid til at blogge. Håber på at kunne planlægge nogle indlæg i dag. Venter bare på, at inspirationen vælter ind over mig!

Gat Rimon Seoul – snart min!

Jeg føler mig ret heldig – for jeg har lige købt Gat Rimons smukke, smukke, Seoul kjole med neonfrynser – og den sidste på lager i min størrelse. Den er godt nok kategoriseret som en sommerkjole, men jeg er ikke bleg for at bruge den til en af de kommende efterårsfester! Jeg ved ikke, hvorfor jeg først opdager den nu, og efter lidt research kan jeg se på det hele, at den har været hypet før i blog-land, bl.a. hos Frederikke og Cathrine. Men nu fandt jeg den altså her uden for sæson, hvilket også gjorde, at jeg fik den til en meget fordelagtig pris, nemlig lige godt 600 kroner. Så det er da et scoop!

Jeg har købt kjolen hos Zalando, som er et tysk opstartet firma, der åbnede i Danmark i juli. Det er en virkelig god webshop, der rummer alverdens mærker, både luksus og highstreet. Især deres udvalg af sneakers er ret imponerende, og det var også her, jeg købte mine Nike Oceania – det var det eneste sted, jeg kunne finde dem. Fragten er gratis og alt i alt er der rigtig god service! Så en varm anbefaling herfra.

Har I selv handlet med Zalando før? Og kan I lide min nye kjole? :D

 

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Zalando.

RIDE

Først kom hendes første singler. Så hendes album spækfyldt med lækre numre. Ikke ét eneste track har jeg ikke brudt mig om, og jeg kan stadig høre albummet fuld ud i dag uden at være træt af nogle af sangene. Så kom Blue Velvet i forbindelse med hendes H&M-kampagne. Og den er SMUK. I går blev Ride udgivet, og jeg elsker den og blev bare lige nødt til at dele den med jer. Jeg elsker Lana Del Rey og hendes smukke stemme – hun er simpelthen så talentfuld.

Til november udkommer ‘Born To Die – Paradise Edition’, som er et dobbeltalbum bestående af blandt andet disse to nye sange, ‘Yayo’ m.fl. Jeg glæder mig!

♥ Camilla
Follow on Bloglovin
Indlægget kan indeholde affiliate links og/eller sponsorerede varer.

Daily eye makeup

Jeg tænkte, at jeg lige ville poste et indlæg med det øjenmakeup, jeg bruger allermest.

Til hverdag elsker jeg at bruge øjenskygger i neutrale farver, men gerne med en form for shine eller glitter i – det giver lige lidt ekstra. Lige nu har jeg en ret lys en fra IsaDora, som holder rigtig længe og kan påføres både våd og tør alt efter hvilken finish, man ønsker. Jeg bruger den som regel tør, og det giver et rigtig lækkert, shiny resultat. Brugt med sort mascara fremhæver det virkelig øjnene. Derudover har jeg en lidt mere guld-agtig nuance fra Kiko, og så min trio fra Smashbox, som jeg er rigtig begejstret for! Den ene farve bruger jeg som base, den mørkeste som en trekant yderst på øjenlåget og den lyseste som highlighter i øjenkrogen, evt. også lige under brynene.

Somme tider bruger jeg også en gel eyeliner eller sort øjenskygge i kanten. Jeg foretrækker klart gel eyeliner frem for andre slags eyeliners, dels fordi det er nemmere at påføre, dels fordi jeg synes, det giver det bedste resultat. Jeg bruger Maybellines, som er rigtig god til prisen (men vil anbefale evt. at investere i en bedre børste). En sort øjenskygge giver en lidt “blødere” finish, og det synes jeg også kan være rigtig pænt. Den, jeg har, er fra L’oréal i farven Eternal Black – den har også glimmer i, og kombineret med den fra Isadora får man en virkelig flot festmakeup!

Allervigtigst for mig er masser af sort mascara! Jeg bruger Lancôme Hypnôse, som er virkelig fantastisk. Den tillader en selv at tilpasse, hvor meget volumen, man vil have – jo flere lag, jo mere volumen. Jeg lægger rigtig mange lag, og mine vipper forbliver altid adskilte, så det ser aldrig “klumpet” ud med den her mascara. Selv om den er ret pricey, er det klart et produkt, jeg ville købe igen! Varm anbefaling herfra i hvert fald.

Jeg håber, I kunne bruge indlægget! Hvad bruger I selv af makeup til øjnene?

Older posts