Tuesday Tunes x5 and a happy new year!









Jeg elsker, elsker, elsker gode gamle rocknumre og sværger til Guns ‘N Roses og AC/DC. Jeg elsker John Mayer, og jeg elsker også Lana Del Rey. Og jeg får nok aldrig nok af Kanye West. Min musiksmag spænder altså virkelig bredt, men når den står på fest og farver, går jeg altid fuldtsændigt i poptøs-mode!

Egentlig ville jeg bare have vist jer det nye Born to Die remix i dag, for det er jo alt alt for lækkert! Meeen, jeg tænkte, at nu når det var nytår, fik I lige lidt flere med på vejen, som jeg gerne vil ryste måsen til i aften. Der er lidt af hvert og meget mere, men det vigtigste er, at der er fest på drengen. Jeg har lige “genopdaget” Ignition Remix med R. Kelly og var helt oppe at køre over det. Det er virkelig fjollet, men den er jo så dejlig! Ha ha :) Anyway, jeg håber det kan inspirere lidt til jeres musikvalg i aften. Hvad skal I selv høre?

RIGTIG GODT NYTÅR!!! ♥

Wardrobe makeover

Det var ikke ligefrem en lille, hurtig omrykning, da jeg juledag besluttede mig for, at der skulle ske ting og sager på mit lille værelse. Jeg havde besluttet mig for at investere i en ny seng, og i og med, at der skulle gøres plads til den, måtte jeg jo også rykke rundt på møblerne. En god lejlighed til at få tømt skabe og skuffer og få sorteret godt og grundigt ud! Det blev der gjort, og det tog mig mange timer, før alt var på plads igen. Til gengæld er jeg nu veludrustet til loppemarkedsæsonen!

Mit værelse er smalt og langt, og det er en ret stor udfordring hvad angår indretning – der skal tænkes meget over tingene, og det kommer hurtigt til at se crowded ud. Men jeg fik tingene på plads og er ret tilfreds med, hvordan der nu ser ud. Den del, jeg er gladest for, må være mit tøjstativ, som nu står i hjørnet ved vinduet. Jeg har rykket den hen under en hylde, så jeg også kunne få den med til at gøre det lidt mere dekorativt, og så har jeg fået rykket rundt på tøjet. Før sorterede jeg det i farver, nu gør jeg det i type. Jeg synes faktisk også, det ser lidt federe ud, når farvepaletten bliver lidt mere blandet!

Min nye seng kommer på fredag, og så skal jeg nok få vist jer lidt mere fra mit indretningsprojekt. Indtil videre kan I nyde synet af min lille tøjstativs-makeover – det gør jeg i hvert fald ;)

Eclectic

En af mine julegaver var et gavekort til Bahne, så forleden dag gik jeg ind og snollede for de 500, jeg havde på det. Blandt købene var denne fine Eclectic fyrfadsstage fra Tom Dixon. Jeg kan rigtig godt lide Etch, men eftersom den her model var sat ned til halv pris, tænkte jeg, at jeg ville vælge den, og så kunne jeg få lidt mere med. Derudover synes jeg bare, den er virkelig cool! Den er anderledes end alt andet, jeg har set før. Nu står den og pynter rigtig fint på et lille bord på mit værelse. I øvrigt har jeg lige givet mit værelse en massiv makeover – tror lige, jeg skal vise jer nogle billeder! Notesblokken kommer fra Hay og var også et af købene. Jeg faldt lige over den og syntes bare den var så fin. Glæder mig til at få vist jer, hvad der ellers røg med :)

Jeg er næsten vågnet efter en bytur med et par veninder – jeg havde en, som skulle fejres med manér i går! I dag står den på en lang dag i Magasin, men når jeg først møder klokken to, er det lige til at overskue! God søndag til jer <3

Those black booties

I mandags ventede en meget, meget lækker pakke på mig derhjemme. Den indeholdt de fine støvletter fra Unisa, som jeg også skrev om forleden. Jeg måtte jo prøve dem med det samme og kunne konstatere, at de sad som smurt! De er på ingen måde svære at gå i og er virkelig behagelige. Og nå ja, så er de jo bare utroligt lækre at se på! Jeg regner med at hoppe i dem til nytår, og så må I snart lige se dem på. De har lige nu status som det eneste par højhælede sko i min samling, og jeg er glad for, at titlen går til sådan et par! De er virkelig alsidige, synes jeg :)

Jeg har lige opdaget, at de er røget med på Spartoos udsalg og kan klikkes hjem med 20 % nu, og jeg kan godt love jer, at de vil være alle 935 kroner værd ;)

Adlinks

How to: gold glitter nails

Først og fremmest rigtig glædelig jul til alle! Jeg håber, I har haft en dejlig juleaften og nyder juledagene :) I anledning af julen valgte jeg i tirsdags at drysse glitter på neglene. Man kan måske nok finde en neglelak, der giver nogenlunde samme resultat, men det her er simpelthen så fint at se på og holder faktisk rigtig godt. Og og og – så er det altså supernemt. Jeg er selv en kegle til alt, der handler om koncentrationsarbejde (såsom at lægge neglelak), men det her var virkelig piece of cake ;)

Du skal bruge:

  • En nude neglelak
  • Guldglimmer (her har jeg brugt en fra MAC, men jeg vil anbefale jer at benytte jer af noget hobbyglimmer i stedet – samme resultat, men en del billigere!)
  • En topcoat til at forsegle glitteren

How-to:

  • Læg et lag af den nude neglelak på begge hænder
  • Tag nu en hånd ad gangen. Læg først et nyt lag på den ene hånd. Før det er helt tørt (man kan starte med den første finger, når man er færdig med den sidste, hvis det giver mening), skal glimmeren lægges forsigtigt på. Jeg gjorde det ved at drysse noget ud på et stykke pap, sætte fingeren i det og derefter duppe det forsigtigt på neglen.
  • Fortsæt i samme stil på næste hånd.
  • Når det er helt tørt, lægges en top coat på. Jeg bruger en fra Sally Hansen, som er virkelig god med en bred børste, så den kan varmt anbefales.

Det var alt for i dag! Jeg håber, I kan bruge min lille guide. Hav nu en rigtig god 2. juledag! Selv vil jeg nyde den alt, hvad jeg kan, før jeg skal møde op til udsalgs-amok i Magasin i morgen, he he :)

Husker I også at deltage i den fine giveaway? Det gør I lige her!

Older posts