Sale/Guess Eboni

Guess, Guess Eboni, støvletter, stiletter, Spartoo, blog, modeblog, udsalg, sale, leo, leather, shoes

Hej chicks! De fleste af jer sidder nok ikke foran skærmen på denne fredag aften, men jeg ville nu alligevel lige checke ind for at tippe jer om et lækkert udsalgsfund – nemlig disse fine stiletter fra Guess. Jeg synes, at begge par er utroligt lækre og har hver sit udtryk. Jeg er vild med formen på dem og kædedetaljen, og var jeg en stilet-pige, havde jeg ikke tøvet med at bestille dem hjem! Jeg var nok selv gået for dem i sort læder, for jeg kan godt lide deres rå udtryk og synes, de passer til lidt mere. De andre er jeg dog stadig ret lun på – det er egentlig et svært valg!

Begge par er på udsalg – dem i læder er sat ned med 40 % og koster 980 kroner, og leoversionen er røget ned på 820 kroner med 50 %. Er I lige så vilde med dem, som jeg er?

Day 2/CPHFW

Min modeuge blev ikke så indholdsrig som planlagt – snevejret skræmte mig altså lidt væk! Derfor blev det kun til to shows og en tur forbi Gallery. Men jeg har virkelig nydt at være en del af det! Nu glæder jeg mig bare til sommer, hvor man kan holde ud at stå i kø før shows og ikke skal gå rundt og fryse. Der skal jeg helt sikkert være mere aktiv!

I dag var jeg inde for at se Maikel Tawandros’ show, som jeg må sige var yderst vellykket. Det var en skam, at Rådhuset ikke var mere fyldt, for jeg synes virkelig, at dem, der ikke dukkede op, er gået glip af noget! Der var så meget lækkert, og det er helt sikkert en designer, man skal holde øje med. Jeg viser jer alle billederne fra showet en anden dag, men her kan I få et lille peek. Efterfølgende var jeg en tur forbi Gallery, hvor der efter min mening er mest at komme efter ud af de tre messer. Nogle ønskede ikke, at man tog billeder, men andre var okay med det – så jeg har selvfølgelig også mere at vise jer derfra! Her får I i hvert fald lige lidt opsummerende billeder fra dagen.

Jeg får mig lige en pause, indtil jeg skal møde op på Rungsted Gymnasium i aften for at hjælpe til i baren og garderoben. Bestemt ikke et job, man hader – og slet ikke når Christopher kommer og gæster! ;) GOD WEEKEND <3

Maikel Tawandeos, show, AW14, modeblog, blog, CPHFW, Copenhagen Fashion Week

Gallery, Forum, Copenhagen Fashion Week, Modeuge, AW14, blog, modeblog

NOTD: Maybelline Color Show Brocades

Maybelline Color Show brocades, maybelline, color show, nailpolish, beauty, blog

Maybelline Color Show brocades, maybelline, color show, nailpolish, beauty, blogMaybelline Color Show Brocades – 219 Foil Flash

Jeg syntes, det var lidt af et prishug, da jeg fandt den her fine glimmerdreng fra Maybelline i Matas – jeg gav nemlig kun 20 kroner for den. Nu har jeg så lagt den for første gang, og det ser simpelthen så fint ud! Det er en dækkende glimmerneglelak, som består af store stykker glimmer i sølv og mindre i både guld og sølv. Det gør, at den får en virkelig fin effekt på neglene. Jeg spår en ny favorit her, og jeg skal da helt sikkert også bruge den ved nogle festlige lejligheder. Vil bare helst ikke tænke på at skulle fjerne den igen…

Mango January lookbook/pretty pieces

Mango, lookbook, january, blog, mango lookbook

Jeg sad og kiggede Mangos January lookbook igennem forleden og faldt pladask for de to ovenstående looks. Jeg elsker strukturen på blusen på det første billede, og så elsker jeg både sandaler, nederdel og tee på det andet outfit! Kombineret er det bare ti gange så lækkert. Det kan virkelig inspirere at kigge lookbooks igennem nogle gange – jeg synes tit, man får øje på ting, man ellers bare ville scrolle over. Se lookbook’en lige her – der finder I også links til alle de fine ting.

Day 1/CPHFW

Hej hej! Jeg tænkte, at jeg lige ville vise lidt brudstykker fra min dag – endda med outfit! Det er jo et sjældent syn for tiden, men jeg er altså bare lidt for kuldskær til at lege fashionista foran kameraet i frostvejr, ha ha.

Dagen blev ikke så lang som planlagt. Jeg skulle have været til Benedicte Utzon show kl. 14, men som den kegle jeg er, tropper jeg op på Rådhuset, som altså ikke lige var location for det show. Til gengæld mødte jeg en, der var i samme situation, så vi faldt i snak og fik noget varmt at drikke på Baresso i mellemtiden til næste show gik i gang. Det er hyggeligt at møde folk på den måde! Victoria, som hun hed, var så sød at tilbyde at tage nogle billeder efter Barbara Í Gongini showet, og så blev det da også lige til, at hun fik en til at tage et billede af os. Og så fangede jeg en af mine bekendte, Patrick, i fuld gang med at forevige sine veninder – snigertypen, men jeg syntes, det var et fedt billede! Flere shows blev det ikke til for mig i dag, for jeg syntes de tre timer indtil David Andersen showet var lidt for ulidelige taget i betragtning af, at mine fødder var stivfrosne og jeg ikke havde det varmeste tøj på. I morgen står den på Wackerhaus show, og det glæder jeg mig rigtig meget til at se! Forhåbentligt får jeg også lidt billeder i kassen der.

Håber, I har haft en dejlig dag ♥

♥ Camilla
Follow on Bloglovin
Indlægget kan indeholde affiliate links og/eller sponsorerede varer.
Older posts