Ebay goodies #6

ebay, ebay goodies, shopping, blog, modeblog

1 150 kr. 2 110 kr. 3 45 kr.
4 45 kr.5 180 kr. 6 190 kr.
7 85 kr.8 325 kr.9 125 kr.

Der er simpelthen så mange fine ting at fine på Ebay for tiden, og her er ni stykker fra min ønskeliste. Man kan måske godt fornemme mit forårshumør på collagen? ;)

Jeg kunne ret godt tænke mig den cropped leo sweatshirt. Synes den ser virkelig lækker ud, og så vil den være perfekt ud over en sort kjole, eller til nogle slidte jeans, hvis man er modig og vil vise lidt mave – men det er jeg ikke, ha ha. Har I en favorit? :)

Fishtail braid

fishtail braid, braid, fletning, sildebensfletning, hair, hår, blog, modeblog, beauty

SE hvor pænt mit hår er blevet! Ej, ønsketænkning – det er min veninde Carolines fine lokker, men det er da mig der har tryllet med det og lavet en lille fishtail braid! Er ret stolt, normalt har jeg hverken tålmodighed eller fingerfærdighed til sådan noget arbejde. Jeg håber, at jeg en dag har så langt hår, at jeg kan lave noget lignende på mit eget, for lige nu kunne det nok kun blive til en lille, fesen hale på under 10 cm, haha :)

Jeg skal nok en tur ind i byen for at få noget god mad i aften med ejeren af det pæne hår, og lige nu sidder jeg bare og får slappet lidt af, så det er jo ikke helt galt. Håber I har en dejlig søndag <3

2503|14

outfit, H&M, Åhléns, Vila, blog, modeblog

outfit, H&M, Åhléns, Vila, blog, modeblog

I blev snydt for et indlæg i går, så i dag får I to! Jeg viste jer et detaljebillede forleden dag, så her får I resten af munderingen. Jeg har en fin ny nederdel på fra Vila, og det er faktisk min første af den slags. Jeg skulle vænne mig lidt til det, men jeg kan virkelig godt lide, hvordan sådan en ser ud på! Det er da helt sikkert ikke sidste gang, jeg har købt mig sådan en i hvert fald :) Jeg stylede den med en lækker basistee, min nye halskæde og hår, som jeg havde brugt godt og vel 45 minutter på at style. At det så blæste og regnede, så det var klasket helt sammen, før der var nogen der så mig, var da slet ikke irriterende! Ha ha :)

Birkenstock-dilemmaet

Birkenstock, streetstyle, sandaler, Spartoo, sko, blog, modeblog

Birkenstock, streetstyle, sandaler, Spartoo, sko, blog, modeblog

De har været uundgåelige i blogland de sidste par år, og spørgsmålet om go eller no go har ofte været stillet. Det er snart sæson for sandaler igen, og nu overvejer jeg selv at købe mig et par Birkenstock sko, faktisk mest fordi det bare er lækkert at have et par behagelige sko, som man lynhurtigt kan stikke fødderne i! Men de har jo også vundet sig ind i modebilledet, og jeg synes nu egentlig, at det ser meget godt ud på de lækre damer i collagen. Hvis jeg skulle have et par, skulle det være et af de seks her på billedet ovenover, men jeg har utroligt svært ved at vælge! Kan I ikke lige hjælpe mig? ;)

♥ Camilla
Follow on Bloglovin
Indlægget kan indeholde affiliate links og/eller sponsorerede varer.

Nyheder fra Nilens Jord

Nilens Jord, 2014, nyheder, makeup, kosmetik, skønhed, beauty, Mildh Beauty Press, blog, beautyblog, modeblog, blush, nailpolish, neglelak, mascara

Nilens Jord, 2014, nyheder, makeup, kosmetik, skønhed, beauty, Mildh Beauty Press, blog, beautyblog, modeblog, blush, nailpolish, neglelak, mascara

Forleden fik jeg en lækker goodiebag med nogle skønne forårsnyheder fra Nilens Jord. I forvejen har jeg kun en bronzer derfra, men det er et mærke, jeg rigtig godt kan lide, for både kvalitet og design er i top, samtidig med, at deres makeup hverken indeholder parfume (hvad skal man også med det i kosmetik?!) eller parabener. Nilens Jord var faktisk det første danske brand til at lancere parfume- og parabenefri makeup.

Jeg er virkelig glad for, at der var en blush med i goodiebag’en, da jeg har hørt mange gode ting om den, og den nye farve ‘Cherry’ er så fin og naturlig. Jeg har allerede prøvet den, og den bliver helt sikkert et hit hos mig! De har også lanceret en ny mascara, nemlig simply volume mascara, som skal give vipperne volumen, dybde og intensitet, og den fleksible, buede børste (det kan I ikke se, men det kan jeg så fortælle jer, at den er) er specielt udviklet til at påføre mascara på hver enkelt vippe og bukke dem rigtig fint – jeg vil nu alligevel aldrig droppe min vippebukker! Derudover har den en skånsom formel, som er mild og cremet og rigtig god til sarte øjne. Jeg vil ikke prøve den, før jeg har brugt mine andre mascara op, men det lyder jo meget godt, ikke? Til sidst har de lanceret tre nye neglelakker, og jeg har fået lov til at prøve to af dem, nemlig 652 ‘pink’ og 680 ‘glitter’. Ikke nogle særligt kreative navne, men de siger da helt sikkert noget om det, der er i flasken! Den første er den fineste, sarte pink farve med diskret glimmer i, præcis som jeg havde ledt efter, eftersom den jeg har er en ret elendig kvalitet (som jeg skrev her), så den er jeg selvfølgelig megaglad for! Den anden er en rigtig pæn glitterlak, også med meget små glimmerpartikler, som bliver perfekt som topcoat. Den glæder jeg mig til at pifte mine andre neglelakker op med :)

De lækre nyheder har været i butikkerne siden sidste uge, så I kan finde dem nu :) Er der noget, I skal have fingrene i? Jeg tror i hvert fald, jeg vil lægge den fine, lyserøde farve på mine negle nu!

Older posts