My perfect lip combo at the moment

Hej piger!
Jeg har aldrig været typen, der synes at nude læber var flatterende, måske fordi de har mindet mig lidt om de skrækkelige “foundation læber” man rendte rundt med i syvende klasse? Hvor ville jeg dog bare ønske, at jeg kunne sige, at jeg aldrig havde benyttet mig af den “trend”… Men til sagen! Da jeg var i MAC forleden dag, fandt jeg den helt perfekte nude lip liner! Ikke for pink, ikke for brun – bare helt perfekt. Og den hedder “Subculture”.

mac subculture, mac lip liner, kylie jenner lip, mac cosmetics, bblogger, bblog, beauty

Selve læbeblyanten er enormt nem at påføre. Den glider hen over læberne, men giver stadig fuld kontrol, hvis I forstår hvad jeg mener. Oven på den dupper jeg min Korres Tinted Lip Balm i “Jasmine” på for at give et mere ensartet look :)

Er I også fan af en nude lip? Og i så fald, hvilke produkter bruger I?
Hav en dejlig dag!

– Caroline

♥ Caro
Follow on Bloglovin
Indlægget kan indeholde affiliate links og/eller sponsorerede varer.

AW14 trend: Jewel colors

aw14, blog, modeblog, scent of fashion

aw14, trend, blog, modeblog, scent of fashion

12345678910

Noget af det, der er blevet set på catwalken til AW14-kollektionerne er “juvelfarver” – kan man kalde det det? Det gør vi i hvert fald nu! Det er nogle farver, som jeg selv er ret vild med – især den grønne! Jeg tror, at grøn bliver en af mine favoritfarver her til efteråret og ville ønske, at jeg kunne tillade mig at købe den lange silkesag fra Acne, men det ville simpelthen være for uansvarligt. Selvfølgelig skal man altid forelske sig i det dyreste! :(

Også makeup-wise er især lilla kommet ret godt på banen. Jeg sidder i skrivende stund med lilla læbestift, som jeg også har været inde og dele på Insta (@camillanoergaard). Det er i øvrigt en Rimmel Moisture Renew læbestit i farven “Dark Night Water-loops”, som kan findes til en slik lige her.

Jeg håber, I synes om collagen her. Er I også begejstrede for trenden, og har I en favorit? :)

xx Camilla

Bumble and Bumble Sunday Shampoo

Hej piger!

En af ulemperne ved at arbejde tæt på Sephora er, at man tit går ind bare for at “kigge”, og det resulterer så tit i, at man alligevel får købt noget med hjem… Sidst var det altså denne her clarifying shampoo fra Bumble and Bumble. Jeg elsker Bumble and Bumble og har længe gerne ville investere i en god shampoo, som kan vaske hele ugens hårprodukter ud og lade mig starte forfra!

bumble and bumble, sunday shampoo, beauty, hair, review, sephora

… Og det gør den i den grad! Udover det giver den virkelig håret volumen. Og det er altså noget som jeg godt kan bruge engang imellem da jeg har langt og meget, MEGET fladt hår! Jeg bruger kun denne shampoo én gang om ugen, da den nemlig er meget “stripping” og ville udtørre mit hår en del, hvis jeg brugte den hver gang jeg vaskede hår. Jeg har ikke så meget at sige om produktet, andet end at jeg helt sikkert skal købe den igen, når jeg løber tør! Det er en del billigere inde på Lookfantastic end hvis man køber den her i DK (hvor den fås i Sephora), og I finder den lige her til ca. 175 kr.

Hav en dejlig dag, piger!

– Caroline

♥ Caro
Follow on Bloglovin
Indlægget kan indeholde affiliate links og/eller sponsorerede varer.

Lace love

femilet, lace bra, lace, bh, undertøj, lingeri, blog, modeblog

Hej tøser!

Jeg har været lidt inaktiv de sidste dage, men så er det jo godt, at dygtige Caro holder skansen! Sagen er den, at jeg jo er startet på KEA, så der har været lidt at se til og mange omvæltninger i min hverdag – men jeg er ret tilfreds indtil videre, så det er jo kun positivt :)

Nå men nu til den her lækre blondesag! Efter et virkelig lækkert event med Mádara i tirsdags tog Caroline og jeg nemlig et smut forbi Magasin for at investere i lidt selvtillid down under ;) Vi faldt begge pladask for den her fra Femilet, som vi også begge to allerede har I sort og er ret begejstrede for. Jeg fik min sorte for ret lang tid siden efterhåden (skrev faktisk om den lige her tilbage i 2012), og det er klart stadig en favorit i lingeriskuffen. Siden jeg købte den, er den kommet til i mange flere farver, og den pudderfarvede her er jo ikke til at stå for. Den er også kommet i en smuk koboltblå, som jeg også må indrømme, er ret fristende! Til 250 kroner er det jo heller ikke fordi, at prisen er skyhøj, især ikke når kvaliteten holder så godt :) Er I også fristede?

I dag står den både på skole og arbejde, og weekenden er helt proppet med rustur lige efter skoledagen er slut og en stadeplads på loppemarked om søndagen. Jeg spår en god portion søvnmangel ;) Skal nok prøve at få planlagt nogle indlæg til jer, og ellers ved jeg, at Caro har noget ret lækkert i ærmet, så I kommer bestemt ikke til at kede jer!

♥ Camilla
Follow on Bloglovin
Indlægget kan indeholde affiliate links og/eller sponsorerede varer.

Make Up For Ever Graphic Liner

Hej piger!

Jeg føler mig overdrevet beæret for tiden, for jeg har simpelthen fået sendt så mange lækkerier, som jeg kan reviewe og fortælle jer hvad jeg synes om! Som jeg tidligere har nævnt, har jeg fået denne her eyeliner fra Make Up For Ever. Mine damer (og herrer?)… Det her er uden tvivl den allerbedste eyeliner jeg nogensinde i mit liv har prøvet! Den er SÅ nem at påføre, meget pigmenteret og flytter sig ikke en milimeter!

makeup, beauty, make up for ever, make up for ever graphic liner, bblogger, bblog, beauty, sephora

Eyelineren kan købes i Sephora til en pris af 165 kr. Selvom Make Up For Ever er et high-end brand, synes jeg faktisk ikke at den er alt for dyr, i forhold til hvor god den er! Er der nogle af jer der skal have fat i den? :)

– Caroline

 

Older posts