Tanning kærlighed med Vita Liberata

vita liberata, vita liberate tanning products, vita liberata selvbruner, bblogger, bbloggers, skønhedsblogger, makeupblog, caroline overgaard

Jeg må indrømme, at jeg har tendens til at være lidt dovent anlagt når det gælder selvbruner. Jeg synes tit at det er lidt for besværligt og tidskrævende, derfor tit et step i min skønhedsrutine som jeg springer over. Da jeg så blev introduceret til overstående produkter, var situationen lidt en anden! Læs endelig med hvis du også er den dovne selvbruner-type! ;)

VITA LIBERATA SELF TANNING GRADUAL LOTION

Det er lige præcis her at min dovenskab bliver lidt forelsket i det her produkt, haha! Her skal du altså ikke stå med en selvbrunerhandske, helt nybarberede ben eller noget (selvom det dog giver det pæneste resultat…), man skal faktisk bare smøre denne på som en ganske almindelig bodylotion. Gradual Lotion opbygger farven op gradvist og udvikler sig henover 4-8 timer cirka.

Jeg har tidligere brugt Doves version, som til prisen helt ærligt er mega god, men denne her fætter fra Vita Liberata er bare MEGET mere effektiv. Farven er helt perfekt, sådan oliven, gylden-agtig i tonen. Vita Liberata anbefaler at man bruger produktet hver dag eller hver anden dag indtil man har opnået den ønskede effekt. Derudover er produktet dermatologisk testet, økologisk, alkoholfri og parabenefri, alt sammen noget jeg i hvert fald værdsætter enormt meget i mine skønhedsprodukter.

Jeg er blevet svært afhængig af denne her! Go get it.

VITA LIBERATA BODY BLUR 

Det her produkt er intet mindre end genialt. Basically er det makeup til din krop og perfekt til at dække pletter og diverse urenheder der end måtte være. Derudover har den også et såkaldt “high definition”-finish, så kroppen får en fantastisk glød. Jeg har allerede brugt produktet et par gange, og jeg er SÅ imponeret! Jeg påførte faktisk produktet på mine arme med en makeupbørste, som gav et ret fint resultat. Resultatet holder op til 24 timer indtil man vasker det af. Jeg havde absolut ingen problemer med farven smittede af på mit tøj eller noget som helst, fuldstændig genialt!

Body Blur er faktisk lidt af et multifunktionelt produkt, i den forstand at du også kan bruge den i ansigtet som en makeupprimer, da den indeholder et “moisture lock” system, som holder huden fugtet i op til 72 timer. Jeg har endnu ikke prøvet at bruge den som primer, men da jeg tidligere på ugen havde fat i en lidt for lys foundation, blendede jeg lidt af det her produkt i, og min hud så SÅ fin ud! Jeg har produktet i “Latte Light”, som jeg nok må indrømme bliver for lys til mig nu hvor det bliver lidt varmere. Mon jeg skulle anskaffe mig en mørkere nuance? ;)

Ligesom bodylotionen er denne her også spækket med gode ingredienser og fri for parabener og alt det vi ikke kan lide. Helt fantastisk. Jeg kan helt klart anbefale Vita Liberatas produkter, hold nu op, hvor ved de virkelig bare hvad de laver.

Jeg sidder lige nu og savler over nogle af deres andre produkter, bl.a. deres Self Tanning Tinted Mousse (nu er jeg måske gået hen og blevet en ikke-doven-selvbruner-type), deres Super Fine Skin Polish og sidst men ikke mindst deres Marula Dry Oil Self Tanner SPF 50. Ej, jeg kunne blive ved!

Skriv endelig nede i kommentarfeltet hvis I ligger inde med nogle gode tanning-tips! Modtages med kyshånd.

Kærligst,
Caro

GOODIEBOXPRISEN 2017 – DEL 11

goodiebox, goodiebox danmark, goodieboxprisen 2017, bblogger, bbloggers, skønhedsblog, skønhedsblogger, caroline overgaard, makeupblog

I denne måneds box er der fokus på Danish Beauty Award 2017. For andet år i streg får Goodiebox nemlig muligheden for at uddele en pris til showet, som hylder den fantastiske skønhedsbranche.
Det er en pris hvor medlemmer af Goodiebox har magten til at udpege vinderen. Goodiebox har fundet frem til nogle af deres favoritter, og nu er det medlemmernes tur til at udpege vinderen.

For at stemme på det bedste produkt skal man blot gå ind på www.goodiebox.dk/DBA2017 og logge ind med e-mail og password.

Nedenfor vil jeg tale lidt om hvad denne måneds box indeholder… Og helt ærligt, så er det altså min favorit so far ;)

goodieboxprisen2017_02

CLEAN Lovegrass, vejl. udsalgspris 595 kr. for 60 ml

Jeg er kæmpe fan af CLEAN’s dufte og har været det lige siden mine helt unge teenageår. Jeg kan godt være lidt sart når det gælder dufte, men CLEAN’s falder sjovt nok altid i min smag og deres nyeste skud på stammen her er ingen undtagelse. Duften giver en følelsen af grønt græs og friske forårsblomster, hvad er der ikke at elske?!

MARIA NILA Cream Heat Spray, vejl. udsalgspris 189 kr

Jeg behøver vel ikke snakke mere om min kærlighed til Maria Nila mere her på bloggen. Min begejstring for hendes produkter vil ingen ende tage, så da jeg så at denne her bandit lå med i boksen var jeg henrykt! Det her er et stylingprodukt der beskytter farvet hår mod varme og UV samtidig med at gøre håret blødt og lækkert. Jeg kan i hvert fald ikke vente med at prøve produktet!

KARMAMEJU LOVE face mist 01, vejl. udsalgspris 189 kr

Jeg er en sucker for Karmameju’s produkter mest grundet hendes fantastiske økologiske ingredienser. Denne mist dufter af roser og giver huden et fantastisk fugtboost. Brug misten som toner eller til at friske huden op i løbet af dagen. Jeg er allerede ret vild med det her produkt!

STARSKIN Glowstar Foaming peeling perfection puff, vejl. udsalgspris 70 kr. 

Denne pad har til formål at fjerne døde hudceller, mindske fine linjer og booste hudens glød. Man tilføjer et par dråber vand til padden og bevæger den rundt i små cirkler, mens den skummer op. Hvis man døjer med en sensitiv hud anbefaler Goodiebox at man bruger sin pad i 1 minut frem for 2-3 minutter.

GROWN ALCHEMIST Hydra-Repair Day Cream, vejl. udsalgspris 295 kr. 

Udover at det her produkt er mega pænt at have stående på badeværelseshylden så fokuserer Grown Alchemist på naturlige ingredienser og processer (det kan vi jo godt lide!). Denne creme indeholder blandt andet beroligende kamille, og lover at efterlade huden silkeblød. Jeg glæder mig så meget til at komme i gang med at bruge denne her :)

Det her er klart den bedste box som Goodiebox er kommet ud med hvis I spørger mig! Det er jo helt fantastisk at man får hele fire full size produkter og en travel size CLEAN parfume. Det kan jeg slet ikke få armene ned over!

Hvis ikke I allerede abonnerer på Goodiebox, så burde I da lige tage at gøre det! I kan i hvert fald læse meget mere om det lige HER <3

Kærligst,

Caro

Kat Von D Lock-It Setting Powder + Brush

kat von d, kat von d beauty, kat von d sephora, kat von d makeup, kat von d lock-it powder, kat von d lock-it setting brush, bblogger, bbloggers, beauty, beauty blog, skønhedsblog, skønhedsblogger, makeup blog, caroline overgaard

KAT VON D LOCK-IT SETTING POWDER 

Okay… Jeg er rimelig low maintenance når det gælder om at få makeup på om morgnen. Det må godt gå stærkt og der skal helst ikke være for mange forskellige produkter involveret. Misforstå mig ikke, jeg elsker makeup og når jeg har tid elsker jeg at sidde og eksperimentere med en masse produkter, bare ikke klokken syv om morgnen ;) MEN! Så blev jeg jo mødt med det her vidunder produkt fra Kat Von D. Jeg har aldrig brugt en decideret setting powder til under øjenene, men bare benyttet mig af den faste pudder jeg lige havde liggende.

Jeg har så fundet ud af, at en setting powder virkelig gør en forskel. Ens øjenomgivelser ser mere “clean” ud, hvis man kan sige det? Og det vigtigste af det hele, ens concealer holder langt bedre i løbet af dagen.

Denne her pudder er helt vildt let på huden. Den kan sagtens også bruges over hele ansigtet og efterlader huden med en jævn hudtone og minimerer synlige porer på huden.

Denne her er perfekt hvis du ligesom jeg har tendens til en fedtet t-zone, da pudderen indeholder matterende partikler, som giver huden et fløjesblødt look.

Pudderen er tilgængelige i 3 forskellige farver: Golden, Peach og Petal. Jeg ville helt sikkert tage et smut forbi den nærmeste Sephora og se på denne her hvis man står og mangler en løs pudder.

bjhbj406

LOCK-IT SETTING POWDER BRUSH

Hvis man vil have den fulde pakke, så skal man altså investere i denne her fantastiske børste som er designet specielt til at påføre Lock-it Setting Powderen. Dens kompakte samling af hår gør det nemt at påføre den løse pudder over hele ansigtet eller til at sætte sin concealer under øjenene. Penslen er så blød og rigtig nem at arbejde med. Kæmpe fan her!

Udover disse to produkter og Kat Von D’s Liquid Lipsticks har jeg faktisk ikke prøvet noget fra mærket. Sig endelig til hvis I ligger inde med nogle produkter fra hende som jeg bare må prøve :)

Kærligst,

Caro

Afternoon tea med Jo Malone

jomaloneevent

På en ellers ganske begivenhedsløs, grå eftermiddag i forrige uge var jeg et smut forbi Nimb, hvor Jo Malone fejrede sin ankomst i Danmark med en klassisk britisk afternoon tea. Det var utvivlsomt et af de fineste events, jeg nogensinde har deltaget i. Der var en helt speciel atmosfære (som de utallige duftlys med mandarin, lime og basilikum bestemt bidrog til), og stemningen var intim og personlig. Sjældent har jeg oplevet en vært som engelske Debbie, der rejser verden rundt med Jo Malone, og som alligevel husker alle vores navne og pænt bliver dus med alle gæsterne. Der er simpelthen ikke en finger at sætte på det arrangement!

jo malone, jo malone london, jo malone danmark, nyhed, duftlys, parfume, event, holm & bertung pr, holm & bertung, nimb, københavn, blogger, beauty blogger, blog, skønhed, carola, carola blog, dk, bloggers delight

På den times tid, jeg brugte sammen med Jo Malone og en masse andre spændende personligheder, lærte jeg en hel masse om parfume og dens effekt på os. Jeg er selv utroligt begejstret for tanken om at sprede atmosfære med duftlys i mit hjem, og jeg lærte en masse om, hvordan forskellige dufte passer ind i forskellige begivenheder – eksempelvis når der serveres dessert, mens man brænder et lys med duften af mandel og makroner. Det styrker simpelthen vores sanser og vores følelse af tilstedeværelse i rummet. Den tanke kan jeg godt lide.

Også hvad angår den parfume, man bruger på sig selv, var der en masse at lære. Jeg blev især klog på, hvordan man kan blande forskellige dufte til en helt unik duft – præcis efter det humør, man nu må være i. Debbie selv har en garderobe fyldt af Jo Malone parfumer, og gid det var mig! Meeen jeg var nu også ret så heldig at få en lille duftkonsultation af Debbie selv, som på magisk vis fandt frem til en duft, der virkelig rykkede til alle mine sanser. Helt fantastisk! En af de to dufte, som hun blandede på mig, får jeg snart fingrene i, og jeg glæder mig til at fortælle jer om den.

 

Hvis I selv er bare halvt så hooked på duftlys og parfume, som jeg er, så vil jeg varmt anbefale jer at tage et smut forbi Jo Malone’s nyåbnede counter i Magasin. Her står der altid en kyndig duftekspert klar til at rådgive om, hvilken duft, der passer præcis til dig.

Nye favoritter fra Bioderma ☀

bioderma, bioderma nyheder, bioderma news, bioderma hydrabio, bioderma spf, bioderma solfaktor, bblogger, bbloggers, skønhedsblog, skønhedsblogger, caroline overgaard, makeup blog

Jeg er en kæmpe sucker for apoteksmærker som Bioderma, Vichy og La Roche Posay når det gælder min hudpleje. For mig at se er det virkelig produkter som performer til en fornuftig pris og helt sikkert også brands som jeg stoler enormt meget på.

Jeg fik for små tre uger siden disse to fab nyheder hjem fra Biodermas Hydrabio serie og jeg knuselsker dem allerede!

BIODERMA HYDRABIO PERFECTEUR SPF 30 

Det her er et ret interessant produkt som har til formål at beskytte huden mod miljøforurening, stress, kulde og UV-stråler.

Fugt er nøglen til en smuk og glødende hud og i denne her bandit er altså spækket med fugtgivende stoffer til netop dette formål. Udover at fugte huden er det her produkt også en fantastisk SPF. UVA/UVB-filtrene i dette produkt garanterer høj beskyttelse af huden og forhindrer dermed for tidlig hudaldring. Derudover indeholder produktet også vitamin E som beskytter huden mod stress og forstærker dens forsvar. Jeg bruger denne her som det sidste step i min hudplejerutine om morgnen og inden min makeup. Jeg vil klart anbefale det her produkt hvis du ligesom jeg går op i solbeskyttelse og også er en sucker for Biodermas produkter.

Produktet lanceres til april og kommer til at ligge til en pris af 219 kr for 40 ml.

BIODERMA HYDRABIO EAU DE SOIN SPF 30

Det her produkt er ganske enkelt genialt! Og bor lige pt i min håndtaske ;) Basically er det en fugtgivende anti-uv mist. Det patenterede Cellular Bioprotection aktiverer hudens eget naturlige forsvar, som beskytter huden mod solens skadelige stråler indefra. Lidt indviklet, men ret sejt! Kombineret med UVA-/UVB-filtre virker denne SPF 30 beskyttelse som en barriere mod synlige og usynlige solstråler og ligesom overstående produkt indeholder denne også vitamin E.

Og nu til hvorfor det her produkt er så smart… Der er nemlig ingen grund til at fjerne makeuppen for at anvende denne solbeskyttelse. Misten fikser makeuppen samtidig med at den beskytter mod UV stråler og danner et antioxidant skjold på huden.

Jeg har det her produkt med i tasken til at touche up når jeg er ude. Den er især smart hvis man sidder ude i solen med veninderne og gerne vil være ekstra beskyttet. Jeg er kæmpe, kæmpe fan af det her produkt!

Produktet lanceres til april og kommer til at ligge til en pris af 149 kr for 50 ml.

Kærligst,

Caro

 

Older posts