Nilens Jord SS17

nilens jord, nilens jord makeup, nilens jord ss17, nilens jord ny kollektion, bblogger, bbloggers, skønhedsblog, skønhedsblogger, caroline overgaard

 

Hvis I følger med på Instagram (@carolineovergaard), så har nogle af jer måske set, at Camilla og jeg i forrige uge var til fremvisning af Nilens Jords’ forårskollektion. Det var det fineste arrangement jeg længe har været til og bedre endnu, så fik vi HELE deres forårskollektion med hjem. Det er bare SÅ fedt når mærker giver os mulighed for at teste så mange forskellige produkter så vi kan vise dem til jer! Så forbered jer på enormt meget begejstring og et langt indlæg her ;)

 

nilensjordss17_02

LIP LINERS

Til at starte med har vi at gøre med seks forskellige lip liners. Lip liners er fantastiske til få ens læbestift til at holde længere i løbet af dagen. Disse er kreeret til at bruges sammen med deres matte lips produkter (som jeg taler om lige nedenunder…). Jeg er vild med konsistensen af disse lip liners, de er hverken for tørre eller for cremede. Derudover er det jo de smukkeste farver :)

 

nilensjordss17_05

MATT LIPS

Matte lips har været helt uundgåelige siden Kylie Jenner bragte trenden på banen! Jeg synes det er SÅ fedt at se et dansk mærke gå med på den bølge og de her er altså lidt af et hit hos mig. Jeg har tit undgået at bruge matte læbeprodukter, da jeg døjer med ret tørre læber. Jeg var virkelig overrasket over konsistensen af de her og hvor behagelige de er på læberne. Jeg oplever ikke at de sætter sig i de små riller på læberne og produktet holder så fint i løbet af dagen. Jeg er især vild med den tredje farve fra højre, SÅ fin!
nilensjordss17_04

COMPACT BLUSH

Jeg har elsket de her compact blushes i mange år og deres nyeste farve er jo SÅ smuk. Efter min mening er det den perfekte forårsblush, som jeg er ret sikker på at jeg kommer til at bruge resten af foråret. Denne blush giver en let glød til kinderne, så man faktisk ikke behøver bruge highlighter :)

 

nilensjordss17_06

NAILPOLISH

Jeg er en kæmpe neglelak-junkie og har været vild med Nilens Jords neglelakker i ret lang tid nu. Deres formel er ret fantastisk, tørrer hurtigt og er enormt pigmenterede. Udover en topcoat har Nilens Jord kreeret hele tre forårsnuancer: “No. 671 Sunset”, “No. 683 Milky Rose” og “No. 684 Nude”. Nedenfor har jeg “No. 683 Milky Rose” på. Hvor smuk er den lige?!

 

nilensjordss17_07

 

nilensjordss17_08

SILKY TOUCH EYE SHADOWS

Deres Silky Touch Eye Shadows er perfekte hvis man er på farten og gerne vil have lidt definition ved øjnene eller ovenpå andre øjenskygger. Nilens Jord har tilføjet to nye farver: “Champagne” og “Brown”. “Champagne” er den forreste af skyggerne på overstående billede, og er mest bare en shimmer, som jeg er vild med at lægge ovenpå andre farver for lidt ekstra shine. “Brown” har lidt mere farve i sig og er så fin alene :) Begge fungerer godt med en både børste eller finger til at påføre produktet.

 

nilensjordss17_09

LIPSHINE

Hvis man ikke er til de matte læber, men bare gerne vil have lidt farve og shine, så er de her altså lige sagen. Som beskrevet ovenover har jeg ret tørre læber, så derfor elsker jeg de her. Begge farver er så smukke og forårslækre! “No. 721 Dark Rose” og “No. 722 Plum Red”.

 

nilensjordss17_10

LIQUID LINER

Jeg er en kæmpe liquid liner-lover og bruger dem stort set hver dag over min øverste vippekant til at skabe lidt ekstra definition. Siden kollektionsfremvisningen har jeg været helt forelsket i den brune nuance og bruger den dagligt. Disse liners er enormt lette og påføre og holder rigtig godt i løbet af dagen. De kan også bruges på hele øjet for at skabe et smokey eye look. Nilens Jord har lanceret hele fire farver: “No. 157 Antracit”, “No. 159 Aubergine”, “No. 161 Brown” (min favorit) og “No. 163 Navy”.

 

nilensjordss17_11

MASCARA

Jeg har før været ret begejstret for Nilens Jords mascaras. Især til hverdag, da de er enormt gode til at give naturlige, lange og separerede vipper. Jeg er især blevet vild med at bruge brun mascara til hverdag, så denne her er et must i min makeuppung :)

 

nilensjordss17_12

EYESHADOW PALETTES

Jeg var helt sikkert allermest begejstret for disse overdrevet smukke øjenskyggepaletter. Jeg er en sucker for øjenskygger og elsker at kreere forskellige looks. Om jeg skal ud eller ej ;) Det er første gang at Nilens Jord lancerer paletter med fem forskellige øjenskygger i deres faste sortiment. Skyggerne er så nemme at blende og sidder så fint på øjet i løbet af dagen. Jeg har ret fedtede øjenlåg, så når jeg bruger øjenskygger har jeg altid en primer under, så jeg kan desværre ikke udtale mig om hvordan de performer uden, men so far, so good. Jeg er SÅ vild med de her paletter :)

 

nilensjordss17_13

“No. 641 Earth” og “No. 639 Flora”.

 

nilensjordss17_14

 

“No. 637 Rock” og “No. 644 Ocean”.

 

nilensjordss17_03

 

Sidst men ikke mindst lancerer Nilens Jord et helt nyt børstesæt med 10 forskellige pensler til at kreere smukke øjenmakeuplooks! Jeg har ikke prøvet alle penslerne endnu, men jeg er SÅ begejstret for dem jeg har taget i brug. Især “No. 857 Round Brush”, “No. 860 Angled Brush” og “No. 866 Large Eye Shadow” er klare favoritter hos mig.

Jeg er kæmpe fan af Nilens Jord og alt hvad de står for. Både hvad angår deres makeup men især også hudpleje. Hvis ikke I har læst mit tidligere indlæg med hudpleje fra mærket, så kan I læse det lige HER. Jeg synes virkelig at denne her kollektion er gennemtænkt og fantastisk udført. Så ladies, smut ned i den lokale Matas og tjek de her produkter ud, for de er altså for lækre!

Kærligst,

Caro

Nyhed: Illum åbner stor Beauty Hall

I maj måned 2017 slår ILLUM dørene op til ILLUM Beauty Hall – et fantastisk 1500 m2 stort skønhedsunivers i stueetagen, som samler de mest eksklusive danske og internationale brands, en overdådig parfumeafdeling med enestående nichedufte og et Beauty Lab med de seneste trends indenfor kosmetik & hud- og hårpleje.

ILLUM Beauty Hall vil repræsentere mere end 120 luksusbrands, som tæller førende navne som NARS, Aveda, Chanel, Sensai, Byredo og det ikoniske, Schweiziske brand La Prairie.

ILLUM Beauty Hall introducerer desuden flere internationale brands på det danske marked, som vil blive eksklusive for ILLUM. Vi kan bl.a. glæde os til det Hourglass(!), Eyeko, By Kilian, Creed, Balmain Paris Hair Couture, Ouai og mange flere.

Som en del af det nye Beauty Lab tilbydes bl.a.: 

Beauty & Style Masterclasses
Hair Blow Dry Bar
Balmain Ready-to-Wear Hair Extensions
Nail BarBrow Bar
Make-up, Skincare & Fragrance Consultations
Evening Makeup Schools

Vi GLÆDER os! Gør I?

BECCA – The Experts In The Beauty Of Light

becca cosmetics, jaclyn hill, jaclyn hill becca, becca sephora, becca til danmark, becca lancering danmark, bblogger, bbloggers, beauty blog, beauty bloggers, skønhedsblog, skønhedsblogger, makeup blog, caroline overgaard

Til alle makeupelskere derude, så har jeg altså lidt af en god nyhed! BECCA lanceres nemlig i Sephora her den 15. november (!!!). BECCAs primære fokus er at give huden den perfekte glød, så hvis man er til highlighter og shimmer, så er det altså denne her vej man skal kigge :)

Alle 4 ovenstående produkter bliver lanceret i Sephora (jeg vil altså utrolig godt have fingrene i den palette…), og resten af kollektionen vil blive lanceret i foråret 2017.

1. C POP COLLECTION FACE PALETTE, DKK 440,00 

Paletten består af BECCAs bedst sælgende highlightere, som kommer i 3 forskellige formler; kompakt pudder, mineral blush og illuminating blush. Brug dem enkeltvis eller mix og match som du har lyst. Alle nuancerne er kreeret af Jaclyn Hill.

2. SHIMMERING SKIN PERFECTOR C POP DKK 320,00 

Denne highlighter har taget blogland med storm og er nok blevet den mest hypede highlighter! Den har en blød, guld farve og fersken undertoner, som er perfekt til lidt ekstra glød! Jeg har ikke noget der ligner herhjemme og ville elske at have denne her i min samling :) Denne highlighter er også kreeret af den talentfulde Jaclyn Hill.

3. SHIMMERING SKIN PERFEKTOR LIQUID DKK 130,00

Hvis man mere er til flydende highlighters frem for pudderversionerne, så er det her måske lige sagen! Der bliver nemlig også lanceret Shimmering Skin Perfector i farverne “Opal” og “Moonstone”, der har til formål at give et naturligt finish med fin glød. Perfekt hvis man gerne vil eksperimentere med highlighters, men samtidig leder efter en som ser naturlig ud på huden :) En af mine favorit skønhedsbloggere, The Anna Edit skriver tit om, hvor fantastisk “Moonstone” er, så den kunne jeg så godt tænke mig at få fingrene i! Begge produkter er rejsevenlige størrelser på 20 ml, hvilket jeg synes er ret fint! Både så den passer til håndtasken, men også fordi, at man jo aldrig bruger særligt meget highlighter af gangen, og det alligevel ville tage en krig at bruge den fulde størrelse op :)

GLOW ON THE GO! DKK 160,00

Hvis du er typen, der elsker en intens highlighter, så er det her kit lige noget for dig! Der er snak om “BECCA glow effekt” som er en kombination af Shimmering Skin Perfector i farven “Opal” og Shimmering Skin Perfector Liquid også i farven “Opal”. Begge produkter kommer også i rejsevenlige størrelser, så man altid kan have dem i håndtasken og touche sin perfekte highlighter op når man er på farten :)

31613a50-1acc-0133-50dc-0ec273752cbd

Hvis ikke I allerede kender Jaclyn Hill, så er det på tide, for hun er altså ret sej. Hun har som nævnt ovenover kreeret en række produkter sammen med BECCA som har taget hele skønhedsbranchen med storm det sidste års tid. Derudover er hun en fantastisk makeupartist, som kreerer en masse makeup tutorials på sin youtubekanal og giver gode anbefalinger på skønhedsprodukter. Personligt er hendes makeupstil ikke lige mig, mest fordi jeg selv holder det meget naturligt, men hendes teknikker kan man helt sikkert lære noget af! Derudover er hun hylende morsom :)

My Moments by MATAS

my moments, my moments by matas, bblogger, bbloggers, beauty blog, beauty blogger, skønhedsblog, skønhedsblogger, makeupblog, caroline overgaard

For et par uger siden var Camilla og jeg til det fineste event inde på NIMB, som omhandlede lanceringen af MY MOMENTS by MATAS. My Moments er til typen, der elsker at forkæle sig selv med luksuriøse konsistenser og aktive formuleringer baseret på plejende ingredienser fra naturen, hvoraf en stor del er høstet i Skandinavien. My Moments er produceret i Danmark og indeholder bl.a. ekstrakter fra havtang, alger, hyben, gulerødder, honning, blomster samt olier fra raps og hvedekim.

Serien byder på 13 plejeprodukter fordelt på 3 serier: Refreshing (kropspleje), Relaxing (kropspleje) og Face care (ansigtspleje).

Aktive formuleringer

MY MOMENTS har gjort sig umage med at finde en palette af naturlige, aktive ingredienser med dokumenteret plejende effekt. Resultatet er produkter med højt naturligt indhold, der giver synlige resultater på huden og samtidig forkæler krop og sjæl.

MY MOMENTS har haft fokus på trends og hvad der hitter på skønhedsmarkedet. Derfor bruges f.eks. friske celler fra både gulerødder og jordbær, der er særligt rige på antioxidanter.

Fri for problematiske stoffer 

MY MOMENTS er made by MATAS hvilket betyder, at produkterne er produceret uden de 26 særligt allergifremkaldende parfumestoffer, samt at de er fri for phtalater, farvestoffer, MI og parabener.

Produkter jeg har testet

imagewithfallbackandmagik-1
No Stress Shower Gel, 240 ml 99 kr 

Jeg har brugt denne her showergel lige siden jeg fik den med hjem, og den er virkelig, virkelig god! Hvis ikke jeg vidste det, ville jeg helt sikkert tro, at det var fra et dyrere mærke, hvilket altid er fantastisk når produktet faktisk er ret budgetvenligt. Jeg ville helt sikkert smutte ned til den lokale MATAS og få fingrene i denne her, hvis man har brug for at forkæle sig selv lidt. Produktet ville også være den perfekte værtindegave :) Denne showergel indeholder bl.a. økologisk hybenekstrakt og skulle kunne modvirke ældningstegn med A-, D- og E-vitamin. Derudover indeholder den honningekstrakt, som er rig på vitaminer, beroliger huden og giver fugt. Til sidst indeholder produktet havtang, som tilfører fugt samt giver en trist og træt hud et ekstra boost med mineraler, vitaminer og proteiner. Jeg har nu brugt denne her i to ugers tid, og noget jeg har bemærket er, at jeg faktisk ikke behøver at bruge bodylotion eller olie efter jeg har været i bad, da showergelen på ingen måde er udtørrende på huden. Det skal dog lige siges, at jeg ikke døjer med specielt tør hud på kroppen :)

imagewithfallbackandmagik-2

Mindful Deluxe Body Oil, 100 ml 159 kr

Jeg elsker kropsolier, og denne her er altså ingen undtagelse. Ligesom showergel’en virker det her produkt meget mere dyrere, end det er! Denne olie har anti-aging egenskaber i kraft af en række fantastiske ingredienser: Raps- og økologisk hvedekimolie, som er rig på E-vitamin, mandel- og vandmelonkerneolie samt sheanødsmør, som nærer og øger hudens elasticitet og smidighed. Tit kan kropsolier godt føles ret fedtede og have svært ved at trænge ind. Det oplever jeg faktisk slet ikke med denne her – jeg synes faktisk, at den trænger ret hurtigt ind i huden, hvilket jo altid er et plus.

imagewithfallbackandmagik-3

Helping Hand Cream, 75 ml 99 kr 

Et andet produkt, som også trænger hurtigt ind uden at fedte, er denne her håndcreme. Hvis der er noget, jeg hader, så er det håndcreme, som slet ikke trænger ind i huden. Jeg føler tit, at jeg har det problem med de fleste håndcremer, og derfor undlader jeg tit at bruge det, hvilket mine tørre efterårshænder ikke er specielt glade for. Derfor bor denne her nu i min skoletaske, så jeg altid kan smøre mine hænder ind på farten :) Dette produkt indeholder bl.a. havtorn, økologisk honningekstrakt, økologisk morgenfrueekstrakt, mandel- og abrikoskerneolie samt sheanødsmør.

imagewithfallbackandmagik-4

Clarifying Deep Cleansing Coal Mask, 75 ml 129 kr 

Det her er nok mit yndlingsprodukt af dem, jeg har testet. Det kan være ret svært at finde en god lermaske på budget synes jeg! Tit udtørrer de min hud og er svære at fjerne. Denne her udtørrer på ingen måde min hud og er nem at fjerne, da den ikke som sådan tørrer på huden. Den minder utroligt meget om den populære lermaske fra Origins, men jeg vil helt sikkert købe denne her i fremtiden, da den uden tvivl gør et lige så godt job. Masken kan bruges 1-3 gange om ugen alt afhængig af ens hudtype. Jeg har en normal hud med en fedtet t-zone, og jeg bruger den cirka 2 gange om ugen.

Kul er kendt for sine rensende egenskaber, og i denne maske sørger det for at absorbere toksiner og anden forurening samt urenheder fra huden. Masken indeholder ingredienser som kamilleekstrakt, som virker beroligende, rosenekstrakt, renser og opstrammer, rapsolie, som plejer og tilfører E-vitamin, mandelolie, som nærer og blødgør samt aloe vera, som jo altid beroliger :)

imagewithfallbackandmagik-5

Rich Hydrating Face Cream, 50 ml 199 kr 

Det her er faktisk det eneste produkt jeg ikke har prøvet endnu, da jeg lige pt. bruger en anden ansigtscreme og prøver ikke at bruge for mange forskellige produkter på én gang, det kan min hud nemlig ikke så godt lide. Men jeg lover, at jeg nok snart skal få den testet og skrive en lille anmeldelse af den her på bloggen :)

Denne creme er udviklet til at forhindre tidlige ældningstegn og reducere fine linjer og er derfor bl.a. tilsat ekstrakt fra alger, der styrker hudbarrieren og beskytter mod frie radikaler fra bl.a. forurening og UV-stråling.

Umiddelbart tror jeg, at cremen vil egne sig til kvinder. der er lidt ældre end mig (jeg er 21 år), som kan få mere glæde af ingredienserne mod tidlige ældningstegn. Cremen er meget rig, så hvis du ligesom jeg har en tendens til at fedte i t-zonen i løbet af dagen er det her måske kun en, du skal bruge om aftenen.

Alt i alt er jeg virkelig imponeret over denne her lancering. Alt fra den meget smukke indpakning, som alle jo gerne vil have stående på badeværelseshylden, til de fantastiske ingredienser. MY MOMENTS kan fås i MATAS fra uge 44. Jeg ville helt sikkert tjekke det ud, hvis jeg var jer :)

– Caro

Estée Lauder x Victoria Beckham

estee lauder victoria beckham, estee lauder makeup, beauty news, the london look, bblogger, bbloggers, beauty blog, beauty blogger, bblogger, bbloggers, skønhedsblogger, skønhedsblog, caroline overgaardHold nu op, det er jo enhver beauty lovers drøm, det her! Siden det blev afsløret, at Victoria Becham skulle teame op med Estée Lauder har jeg bare ventet og ventet på at se et sneak peek, og nu er det her! Produkterne ser fuldstændigt fantastiske ud, og jeg er helt sikker på, at indholdet er lidt af det samme. Man skal dog være hurtig, hvis man skal have fingrene i disse lækkerier, da produkterne kun bliver lanceret i Magasin her i Danmark fra den 17. oktober. Jeg må helt sikkert forbi Magasin til oktober og tjekke produkterne ud – hvis der altså er flere tilbage! ;)

Older posts