Dry Skin Heroes

Travel essentials

makeup, travel essentials, sminke, make up, beauty, travel, blog, blogger, beauty blog, camilla nørgaard christensen, carola, carola blog, dk, sephora, matas, nilens jord, lacoste, lacoste magnetic, maybelline, strobing stick, bourjois,  cc cream, youth lab cc cream, mac paint pot, benefit, benetintDa jeg for nyligt var i London, tænkte jeg, at det var en fin lejlighed til at vise, hvad jeg tager med mig på sådan en weekendtur. Når alt kommer til alt, er det jo faktisk de produkter, man har allermest glæde af, som man tager med sig på rejsen. Derfor synes jeg selv, det er spændende at se, hvad andre tager med sig!

makeup, travel essentials, sminke, make up, beauty, travel, blog, blogger, beauty blog, camilla nørgaard christensen, carola, carola blog, dk, sephora, matas, nilens jord, lacoste, lacoste magnetic, maybelline, strobing stick, bourjois,  cc cream, youth lab cc cream, mac paint pot, benefit, benetintFørst og fremmest: Jeg er ikke den mest light traveller, og jeg kunne sagtens have holdt mængden af ovenstående længere nede, men det gjorde jeg nu engang ikke – så lad os tage udgangspunkt i billedet ;)

Face

Sephora Beauty Amplifier – Perfecting Glow Primer
Jeg har brugt denne primer stort set hver dag, siden jeg fik fingrene i den, og jeg er så glad for den, at jeg snart dedikerer et indlæg bare til den! I korte træk er det en fantastisk primer, der på mange måde minder om en bb-cream og blander sig med hudens egen pigment. Samtidig udjævner den hudtonen og giver en lettere mat finish. Jeg er kæmpe fan!

Youth Lab CC Complete Cream
Det er med god grund ikke første gang, I hører om den her. Den perfekte “foundation” til dig med tør hud og ønsket om masser af fugt og glød!

Bourjois Healthy Mix Foundation
En rigtig fin foundation til prisen, som giver en flot medium dækning og udjævner hudtonen. Til de dage, hvor min CC cream ikke er nok ;) Den udtørrer ikke huden og har god holdbarhed.

Maybelline Master Strobing Stick
Det her er et helt genialt og ultra-idiotsikkert produkt til alle, der elsker highlighter! Og det gør vi jo snart alle sammen, ikke? Jeg bruger den der, hvor jeg ønsker mig lidt ekstra glød (primært kindbenene) og bruger efterfølgende fingrene til at smøre den lidt ud. Til kun 79 kroner burde den være en del af enhver makeup-glad piges stash.

Sephora Sun Disk
Den ultimative all-round bronzer. Den har jeg skrevet om lige her, og jeg synes, I skal gå ind og læse om den – for den er god!

Benefit Benetint
Jeg er vild med Benetint til at give mine kinder lidt varme. Den er så nem at bruge, holder længe og giver mig lige præcis det friske look, som jeg elsker. Man skal ikke lade sig skræmme af det frugtfarve-agtige udseende – den er rigtig fin og naturlig, når den kommer på :-)

Eyes

Jeg holder det for det meste altid ret simpelt med øjenmakeuppen, når jeg er på ferie. Derfor havde jeg i denne omgang kun to nude/champagnefarvede skygger med – og en god mascara, selvfølgelig.

Mac Paint Pot “Bare Study”
En all-time favorite. En af de bedste cremeøjenskygger, man kan få fat i, som giver det fineste, naturlige look eller fungerer som en rigtig god base for andre skygger.

Nilens Jord Eyeshadow “147”
En rigtig fin, nude øjenskygge med shimmer. Perfekt til det simple hverdagslook!

Sephora Cinescope Mascara “Ultra black”
Det nyeste skud på stammen i Sephoras mascara-udvalg. Den er også den hidtil dyreste med en pris på 150 kroner, men det er stadig en virkelig god pris for kvaliteten! Cinescope bliver sammenlignet med Benefit’s populære “Roller Lash” mascara. Den giver fine, adskilte og lange vipper med panoramaeffekt. Den indrammer øjnene virkelig smukt med den intense, sorte farve.

Brows

Benefit Goof Proof Brow Pencil
Herhjemme har jeg i mere et halvt år stort set kun brugt Benefits Ka-Brow, som er en slags cremet skygge til brynene. På farten synes jeg dog det er nemmere med en god blyant. Goof Proof Brow Pencil har mange fordele: en flot neutral farve (jeg bruger nr. 3), en børste i den ene ende samt en skrubar, skrå og flad applikator. Rimelig goof-proof, hvis I spørger mig, og også god til at tegne øjenbrynene i strøg, som er det helt store lige nu ;) Og nå ja, så er den vandfast, ligesom de fleste andre brynprodukter i Benefits sortiment! Gotta love it.

Sephora Eyebrow Editor
Har jeg alligevel behov for lidt skygge til at udfylde brynene, er det godt med en rejsevenlig én af slagsen, der har det hele. Denne lille palette bærer på to farver, en voks samt pincet og børste. Børsten er så lille, at det næsten er ligegyldigt, men selve produktet fungerer rigtig fint!

Parfume

Jeg har altid en parfume med mig. Denne gang faldt valget på min nye, friske duft fra Lacoste. Den kan I læse meget mere om lige her :-)

 

Det var lidt om nogle af de vigtigste produkter for mig, når jeg er på farten. Har I selv nogle rejsefavoritter, som I har lyst til at dele? <3

   

No comments

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Write a Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dry Skin Heroes